Dalum Lystfiskerforening har igennem årene formået at sikre sig lejeaftaler med forskellige lodsejere, således at foreningen har fiskeret til et langt stykke af Odense å, herunder også 3 af tilløbene til Odense å, nemlig Holmehavebækken, Borreby Møllebæk og Sallinge å.

Som resultat af etableringen af Odense-Å-Sammenslutning
er fiskemulighederne for vore medlemmer blevet kraftigt forøget.
Der er nu adgang til i alt ca. 30 km. fiskevand  i Odense Å.

Foreningen har også fiskeret til godt 3 km. af Vindinge å, samt ca. 1 km. af Omme å i Jylland.

Klik på Fiskepladserne herunder og få et kort over strækningerne.

Kort over nye strækninger kan også downloades på 
www.odense-aa.dk
Her kan du også se "regler for fiskeriet".

Vær opmærksom på, at der kan gælde andre fiskeregler på Odense-å-sammenslutningens strækninger, end på foreningens egne. Sæt dig derfor godt ind i reglerne inden du starter fiskeriet.

Der er opstået tvivl om hvad der gælder som gyldigt fisketegn ved foreningens vande.  Det skal slås fast her at eneste gyldige  fisketegn er som nævnt i pkt. 3.
Enten et kvitteret girokort eller en udskrift fra home-banking.
D.v.s. Medlemskortet fra Dansk Sportsfiskerforbund gælder IKKE som fisketegn. Dette skyldes, at der stadig er store problemer med forbundets EDB system, således at ikke alle kan udskrive deres medlemskort.

Er der yderligere tvivl, er du velkommen til at kontakte formanden på telefon:2078 9328
eller på mail: palleklask@glenten.dk

Reglement for DLs fiskevande


Fiskeret
Ethvert medlem af DL har fiskeret i foreningens fiskevande forudsat, at der er betalt kontingent.

Regler for fiskeriet
Alle fiskende uanset alder også børn (der henvises til muligheden for at tegne familiemedlemskab) skal medbringe gyldigt medlemsbevis eller gyldigt gæstekort. Gyldigt medlemsbevis er en girokvittering stemplet på posthus eller i pengeinstitut eller en udskrevet kvittering fra HOME-BANKING system. Endvidere skal medlemmer og gæster medbringe gyldigt statsligt fisketegn, såfremt man er mellem 18-65 år.

I samtlige af DLs vande må som fiskeredskaber kun anvendes fiskestang. Som endegrej må kun anvendes flue, blink, spinner, wobler og jig. Det er endvidere tilladt at tatte ål. I Odense å opstrøms broen ved Brogårdsvej i Bellinge er det endvidere tilladt at fiske med regnorm agnet på cirkelkrog str. 2 eller større, såfremt stangen er i hænderne på fiskeren.

I Odense å på strækningen fra Dalumvej opstrøms til gangbroen for enden af Møllevej i Skt. Klemens gælder der særlige regler. Her er det tilladt
- at fiske efter gedder med agnfisk som endegrej
- at fiske fra båd, såfremt man har bådplads i Dalum Havn
- at medefiske med maddiker og orm, såfremt fisken genudsættes
- at hjemtage agnfisk til brug for geddefiskeri
- at fiske med håndliner efter ål og brasen fra solnedgang til solopgang ( max 5 liner med 3 kroge på hver). Eller 2 stænger med hver 60 gr. Bly og 1 krog på hver.
Endvidere er det tilladt at fiske gedder - også i perioden 16/11 til lørdag efter den første fredag i marts - fra Dalumvej til Motorvejsbroen.

Der er fangstbegrænsning på ørreder, idet der kun må hjemtages 3 ørreder pr. medlem/gæst pr. dag. Dette er også gældende, selvom man fisker i flere af foreningens fiskevande samme dag.

Salg af fangst fra DLs vande er strengt forbudt

Fredningstider og mindstemål
Ferskvandsfiskerilovens bestemmelser er gældende, idet bestyrelsen dog kan fastsætte yderligere begrænsninger for de enkelte fiskevande. Bestyrelsen har således vedtaget, at der gælder en udvidet fredningsbestemmelse for Odense ås vandsystem herunder Borreby Møllebæk, Holmehavebækken og Sallinge å, idet fiskeriet her først starter lørdag kl. 00.01 efter første fredag i marts måned. Endvidere slutter fiskeriet i Borreby Møllebæk, Holmehavebækken og Sallinge å den. 31. oktoberr kl. 24.00.

I foreningens øvrige fiskevande starter fiskeriet den 16. januar kl. 00.01.

For så vidt angår mindstemål har bestyrelsen vedtaget et mindstemål på bækørreder på 35 cm og på havørreder 45 cm.

God orden ved fiskevandet
- undgå at beskadige afgrøder og hegn
- undgå at skræmme kreaturer og vildt
- luk led til indhegninger efter dig
- parker hensynsfuldt, helst på P – pladser og altid således, at store
maskiner kan passere
- tag dit affald med hjem
- tag dig tid til en snak med lodsejeren
- tag godt imod kontrollanten, når du møder ham
- meld uregelmæssigheder til bestyrelsen, når du kommer hjem


KORT:

ODENSE Å:

Udløb i fjorden - Kertemindevejsbroen (incl. Den gamle kanal)
Kertemindevejsbroen - Kildegårdsvej
Kildegårdsvej -Søndergaards Haver (incl. nederste del af Lindved å)
Søndergaards Haver - Brogade
Munke Mose - Den Fynske Landsby
Dalum - Dyrup/Skt. Klemens
Dyrup/Skt. Klemens - Bellinge
Borreby - Solevad
Muldtoftegaard
Solevad - Hjelmerup

Nørre Broby - Brobyværk

LINDVED Å:

Nyborgvej - Ørbækvej
Ørbækvej - Hollufgårdsvej

STAVIS Å:

Nedre del
Øvre del

HOLMEHAVEBÆKKEN:

Udløb i Odense å - Solevad

BORREBY MØLLEBÆK:

Udløb i Holmehavebækken - Store Dannesbo

SALLINGE Å:

Sallinge

VINDINGE Å:

Hindemae - Bierne Mølle
Tvevadbro - Ferritslev

OMME Å:

Dambrug - Farre bæk

01.06.2010:

 

NYT FISKEVAND:

 

Foreningen har i samarbejde med Tommerup Lystfiskerforening og OSK generhvervet
Tommerup Lystfiskerforening "gamle P & T sø ved Solevadvej.

 

Der er udsat regnbueørreder, og der findes stadig regnbuer fra tidligere udsætninger,
omend de nok er noget mudrede i smagen. Endvidere går der ret store karper i begge søer.
Karperne skal genudsættes (der må dog gerne tages trofæ-billeder af dem), og der må
max.hjemtages 1 regnbue pr. medlem pr. dag.

 

Bestyrelsen

NB:  Som det ses af ovenstående, indgår "Gavesøen" ikke længere i vore fiskevande, idet lodsejeren pr. 1.5.2012.  omdanner søen til put and take. D.v.s. fremover skal der løses fiskekort særskilt til denne sø, såfremt man stadig ønsker at fiske der.