IMG 20220615 183630
IMG 20220615 183636
IMG 20220615 183634

Et besøg ved Sønderby Klint, onsdag d. 15

Onsdag d. 15/6 gik turen mod Sønderby Klint.

Vi kørte fra klubhuset mod destinationen, og kunne se at der var en flot aften forude - helt rigtig til en tidlig sommer ørred!

Ved ankomsten kunne vi konstatere, at vandstanden var god, og at området var helt som forventet - med mange større og mindre sten samt ålegræs, som fiskene kunne gemme sig iblandt.

Fiskene var der, og med både springende havørreder og makreller der fulgte med ind, var fiskeriet sjovt og spændende. Dog hang ingen fisk på krogen så længe, at vi nåede at få billeder, da der var godt gang i vandet.

Aftenen sluttede vi af med at trave tilbage langs kysten, med snak om de mange missede fisk samt andre spændende ture.

Vi glæder os til at se jer igen, når der næste gang afholdes fisketur d. 11/8 kl. 17, hvor turen går mod Åsum og vi sætter sigtet på de optrækkende havørreder. På turen leder John Allan os gennem det velkendte stræk, og udpeger gode standpladser samt andet spændende.